Kulturens Laboratorium udgiver et nyt inspirationskatalog med grundigt beskrevne læringsforløb til skolelærere og kunstnere, som ønsker at arbejde med æstetiske læreprocesser. Forløbene er især relevante i denne tid, hvor klasseundervisningen har trange kår, og hvor skoleskemaet skal udfyldes med nye aktiviteter, som eksempelvis kan laves i mindre grupper.
Et rigt og samlende kulturliv har aldrig været vigtigere end lige nu, hvor COVID-19 har ændret måden, vi er sammen på. Derfor introducerer Kulturregion Fyn en COVID-19 Kulturpulje, som bl.a. har til formål at støtte nytænkende kulturprojekter tilpasset en virkelighed med corona.
Ansøgerfeltet til Visuel Kulturpulje udmærker sig ved at repræsentere flere forskellige typer af projekter og genrer inden for visuel kultur. De bedste projekter kommer til at danne grundlaget for det videre arbejde med indsatsområdet Visuel Kultur i kulturaftalen for 2021.
Femten offentlige kunstværker i Kerteminde og Faaborg har allerede fået deres egen fortælling på kunst-appen Vizgu. I maj ligger der nye skulpturfortællinger fra Assens og Odense klar, så grib jakken, skru op for nysgerrigheden, download Vizgu og bliv klogere på skulpturerne på Fyn.
Som følge af myndighedernes anvisninger vedrørende coronavirus, heriblandt at lukke alle skoler i to uger, er EDIT24 filmuger, lokal galla’er og finalen/FYNSK GALLA aflyst med de planlagte datoer. Der arbejdes på højtryk for at finde en løsning på en eventuel udskydelse af projektet, så alle de tilmeldte fynske skoleelever stadig har mulighed for at deltage i filmkonkurrencen i dette skoleår.
Med tilskud fra Kulturregion Fyn vil 18 kænguruer med lommen fuld af bøger flytte ind i børnehuse på hele Fyn. Formålet med kængurubibliotekerne er at give små børn og deres forældre nem adgang til børnelitteratur og styrke børns sproglige udvikling.
Ved årsskiftet blev der sat punktum for den gamle tillægsaftale mellem Kulturregion Fyn og kulturministeren, og en ny tillægsaftale og tre ny indsatsområder så dagens lys. Indsatsområderne har overskrifterne Kultur & Sundhed, Visuel Kultur og Kultur i Naturen.