Visuel Kulturpulje: Ansøgningsfristen udskydes til 23. april 2020
Visuel Kulturpulje har blandt andet til formål at udvikle nye tilbud til børn og unge, der gerne vil arbejde med visuelle udtryksformer, samt at styrke talentudviklingen. Puljen er på 600.000 kr. og kan søges frem til den 23. april 2020. Dermed er ansøgningsfristen rykket en måned, hvilket giver ansøgere mere tid til at arbejde med puljeansøgningen.
Visuel Kulturpulje
Puljemidlerne skal:
1. Understøtte et øget samarbejde mellem aktører på området, så der skabes synergi imellem tilbud, og merværdien for undervisere, elever og institutionen øges.
2. Øge aktørernes faglighed og dermed styrke deres tilbud og undervisningsforløb, f.eks. gennem jobrotation, kurser og fælles projekter/initiativer.
3. Skabe bredde i udbuddet af tilbud ved at oprette tilbud, hvor der mangler.
4. Støtte initiativer, der synliggør børn og unges produktioner eller eksisterende tilbud på en ny og original måde.
5. Give flere børn og unge mod på og mulighed for at deltage i fællesskaber med visuel kultur som omdrejningspunkt.
Flere informationer om Visuel Kulturpulje