Kulturregion Fyn
Folkemusik, Fuglesang og Friluftsliv
Hvem: Naturskolen Åløkkestedet, Tarup-Davinde I/S
Hvornår: 17. maj 2023 - 16. juni 2023
Pulje: Kultur i Naturpuljen
Konceptet er en guidet tur en forårsaften i naturområdet, med fokus på fuglesangen og områdets historie og geologi. Turen sluttede ved Naturskolens friluftsbyggeri, som hedder Køjekredsen.
Udover den guidede tur var der, særligt til børn og børnefamilierne, opsat fire tovbroer, som gav en virkelig god sanseoplevelse for børn og barnlige sjæle. I køjekredsen rundede det lokale folkemusikband Svøbsk aftenen af med en koncert med referencer til naturen.
Her blev der serveret en lille forfriskning, som øl, vin eller sodavand.
Arrangementet blev afholdt tre gange med samme koncept. Projektet indeholdt: Nattergaletur, koncert og mad-over-bål for familier.
Du kan læse mere om Naturskolen Åløkkestedet her