Kulturregion Fyn
Familliedag i Tranekær
Hvem: Medicinhaverne i Tranekær
Hvornår: 1. juni - 1. november 2022
Pulje: Kultur i Naturpuljen
Skulptur-tur, sankning og mad-over-bål for familier på Langeland.
Åbent hus med fri entre til børneaktiviteter i TICKON, Besøgsbigården og Medicinhaverne i Tranekær:
TICKON havde Krible Krablebase med børnewaders, undervandskikkerter, naturbestemmelsesudstyr mm. ved skovsøen, så børnene kunne fange og undersøge, hvad søen gemte af liv.
Besøgsbigården havde tegnekonkurrence for børn og udstilling af børnetegninger. Der var rul-dit-eget-lys-af-bivoks-workshop og Geocaching gennem alle tre aktivitetsområder.
Hos Medicinhaverne startede dagen med indvielse af ”Børnenes Medicinhave” ved Benedicte Ahlefeldt-Laurvig.
Derefter var der kulinariske aktiviteter, hvor der blev indsamlet urter i Børnenes Medicinhave, som blev tilberedt i pandekager på grill v. Mikael Hansen fra Kulinarisk Sydfyn og Jeanette Pichardt fra Restaurant Generalen.
Desuden var der rundvisning og vild mad-aktiviteter med Naturvejleder Rikke Molin, der sankede vilde spiselige planter, havde smagsprøver og bålaktiviteter.
Dagen sluttede med Jens Salomonsens dyre-cirkus, Cirkus Fyr og Flamme.