Kulturregion Fyn
Holistiske kultur- og naturoplevelser for familier
Hvem: Holistisk Festival Kertemindes Ambassadørkorps
Hvornår: 13. august – 15. august 2021
Pulje: Kultur i Naturpuljen
Som en del af Holistisk Festival d. 13. - 15. august 2021 i Kerteminde afholdes fællesskabs-koncert, hvor den traditionelle koncert blandes med fællessang.
Deltagerne inddrages på tværs af generationer i koncerten og gør den interaktiv. Det kan være rene fællessange, men det kan også være kor i operaarier, duetter og danske sange med høj involveringsgrad. Det skaber en helt speciel stemning, og man føler sig på en helt ny måde inddraget i koncerten.
Med sang, musik og humor skabes en inddragende koncert, hvor publikum spiller en større rolle end i en normal koncert. Det skaber samhørighed, slipper endorfinerne fri i kroppen og giver en god oplevelse af at have været en del af noget exceptionelt.
Som en del af projektet deltager Kerteminde Musikskole. Unge musikere fra musikskolen vil blive inddraget både i udviklingen, afviklingen og som performere under koncerten.