Trommerne går i baggrunden, mennesket først
Hvad har du af erfaring, som du vil bringe i spil som mentor i det nye Fynsk Kultur på Recept-projekt?
- Jeg har været med i Kultur på Recept-projektet, som tidligere har kørt i Nyborg Kommune som et pilotprojekt. Jeg har lært rigtig meget i den proces, og så har jeg erfaring med at undervise på alle niveauer. Det, der gjorde det til en succes, var, at jeg var opmærksom på at være omstillingsparat. Hvis noget var for kompliceret eller for nemt, så skulle det tilpasses. Deltagerne fik også mulighed for at vælge til og fra. Jeg vidste fra starten, at musikken kom på andenpladsen. Det vigtigste er, at deltagerne føler sig inkluderet og kan være med. De havde brug for succesoplevelser, og det fik de hurtigt.
Hvorfor er det, man kommer til at brænde for at arbejde med det her felt, hvor man underviser mennesker, som f.eks. har depression, angst og stress og som ikke nødvendigvis er gode musikere?
- Det vigtigste for mig er at flytte mennesker. Det er ligesom trommeslagerens oprindelige mål også historisk set, hvor man eksempelvis har villet flytte mennesker spirituelt eller flytte dem på en kampscene. Det ligger én på sinde. Og så er den glæde, som man oplever, nogen gange størst hos dem, der føler sig som amatører. Med andre ord - at bygge noget forfra, giver et større boost end at bygge et tag på et hus. Det er en oplevelse, som også har givet mig et kick i forhold til det undervisningsmæssige.
Hvad vil du fokusere på som mentor?
- Jeg vil give dem de erfaringer, som jeg har. Den vigtigste faktor er at reagere på det, der foregår. Man har sin værktøjspose, og den har man lige ved hånden, så man ikke kører et fast program, hvor der ikke kan være afvigelser. Man er klar til mødet med mennesker. Man møder de her mennesker på det personlige plan, og så har man sin faglighed bag sig, så man er i stand til at jonglere med den faglighed.
Hvad mener du i det hele taget om det her projekt Fynsk Kultur på Recept?
- Jeg er kæmpe fan af projektet, men det er sådan, at når man er musiker, så er man nødt til at differentiere sine projekter. Det gør man af to årsager. Man har brug for den økonomiske sikkerhed, som ligger i de mange bolde, man har i luften – og så er der den anden ting: det er ligeså vigtigt at de forskellige ting, man beskæftiger sig med, at de fodrer hinanden. Alt det, jeg laver som kunstner og musiker, bliver beriget med møder med mennesker, og de forskellige grene i det, som jeg laver - de beriger hinanden.
Jeg har gjort det i over 10 år – haft både undervisningsrelaterede projekter og så komposition og det kunstneriske virke. Jeg har lyst til alle tre dele. Hvis der er for meget undervisning, og jeg f.eks. ikke skriver musik og spiller koncerter selv, så føler jeg ikke, at jeg har fingeren på pulsen. På den anden side for meget musikervirke med rejser og deadlines kan være hårdt, og man savner den ro og glæde undervisningsarbejdet giver.
Der er udpeget syv andre mentorer - se hvad deres opgave går ud på.
Læs mere om kultur på recept.
Foto: Hubert Grygielewicz og Sławek Przerwa.
Tekst: Kir Klysner, Kulturregion Fyn.