Her er de seks vigtigste erfaringer fra første del af Fynsk Kultur på Recept
#1 Meget tilfredse deltagere
Projektet virker efter hensigten.
Så enkelt kan de foreløbige resultater fremlægges, hvor tallene taler for dig selv. Deltagerne i Kultur På Recept har en overordnede tilfredshed med projektet, hvor hele 81 procent tilkendegiver, at de er meget tilfreds med Kultur På Recept. 19 procent angiver, at de er tilfredse.
#2 Deltagernes trivsel forbedres under forløbet
Deltagerne blev spurgt til deres trivsel både før og efter forløbet og evalueringen viste at 9 ud af 10 deltagere havde forbedret deres trivsel efter Kultur på Recept-forløbet. Undersøgelsen viste også, at deltagerne havde forbedret deres helbred. Dette stemmer helt overens med andre Kultur på Recept evalueringer fra resten af landet.
Det var Karen Hvidtfeldt, professor fra Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation på SDU, som fremlagde de foreløbige resultater fra Fynsk Kultur På Recept-projektet, og hvor deltagernes udsagn har dannet grundlag for alle resultaterne.
Se præsentationen af Karen Hvidtfeldt i videoklippet her
#3 Koordinatoren har en vigtig rolle
Karen Hvidtfeldt fremhævede også, hvor vigtig den kommunale koordinator er for deltagerne i projektet. Èn af deltagerne sammenlignede koordinatoren med ’kaptajnen på båden’, som giver en kontinuerlig tryghed i gruppen. Noget som både kan være en stor fordel – men også kan være et sårbart set-up, hvis personen pludselig ikke er der mere, eller skal noget andet/får nyt job.
#4 Et vigtigt fællesskab
Helt grundlæggende er det fællesskabet, der er et af de vigtigste parametre og som går igen blandt mange af deltagerne.
Det kan dog ikke påvises, i hvor høj grad det er fordybelsen i kunsten eller det sociale fællesskab eller begge dele, der skaber den positive effekt i projektet.
#5 Kultur på Recept skaber et frirum for deltagerne
Deltagerne fremhæver også at Kultur på Recept-forløbet har skabt et frirum for sygdom og dårlige tanker og et kravs frit rum, som har haft stor betydning for deres positive oplevelse af forløbet.
Karen Hvidtfeldt påpegede dog også dilemmaet i om det overhovedet er muligt at skabe et diagnosefrit rum i et projekt – hvor man samtidig gerne vil måle, at det virker? Det er ét af de dilemmaer, som hun tog med til den næste del af evalueringen.
#6 En skæv kønsbalance
Deltagerne i projektet har en overvægt af kvinder, og det var en konstatering, som der er blevet sat spørgsmålstegn ved fra nogle af deltagerne med spørgsmål som: Hvad vil det gøre ved dynamikken, hvis kønsbalancen var mere lige? Er det fordi, at aktiviteter henvender sig mest til kvinder, eller er der andre faktorer, der er på spil? Og hvad kan man gøre for at tiltrække flere mænd til projektet?
Man ser tilsvarende resultater med kønsfordelingen fra andre Kultur på Recept-projekter.
Mental sundheds betydning for samfundsøkonomien
Hvad koster det for samfundet, når flere end aldrig før har mental mistrivsel tæt inde på livet? Det forsker Ziggi Santini, Ph.D. ved Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab og Københavns Universitet i, og han holdt efterfølgende et oplæg om emnet.
Og der er – måske ikke så overraskende – store økonomiske konsekvenser for et samfund, når et stigende antal danskere døjer med mental mistrivsel. God mental sundhed sparer eksempelvis samfundet for 9 mia. kroner årligt i sundhedsudgifter og sygedagpenge - sammenlignet med fraværet af god mental sundhed.
Ziggi Santini brugte WHO’s definition af mental sundhed som: ”En tilstand af trivsel, hvor man kan udvikle og udfolde sine evner, håndtere belastninger, indgå positive sociale relationer og bidrage til fællesskabet.”
Ifølge Ziggi Santini er det vigtigt, at samfundet tager alle midler i brug for at forebygge mental mistrivsel og fremme mental sundhed på tværs af befolkningen. Men også at bruge allerede eksisterende ressourcer i lokalsamfundet for at skabe de optimale rammer for at hjælpe folk ud af mistrivsel. Det kan blandt andet inkludere et fokus på at oplyse befolkningen om at kunst- og kulturaktiviteter kan gavne mental sundhed.
Ziggi Santini fremlagde bl.a. resultater fra hans seneste forskning, der viser, at kunst- og kulturaktiviteter er forbundet med lavere risiko for depression. Mere specifikt, at hvis man vælger at bruge tid på kulturaktiviteter, som at tage på museum, i teatret, til koncert og/eller i biografen minimum én gang i kvartalet, så er der 50 procent lavere risiko for både at udvikle en depression og vedligeholde en depression.
Resultaterne bygger på data fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i 2019- 2020 og er først blevet offentliggjort i år. Læs mere om den her
Et af Ziggi Santinis næste forskningsprojekter er at indsamle data, som kan bruges til at beregne cost-benefit af Kultur på Recept-indsatser. Der findes meget lidt information, om hvorvidt det kan betale sig at investere i Kultur på Recept. Der er gode grunde til at tro, at den slags indsatser generelt er en god investering, men i forskningsprojektet ønsker Ziggi Santini og hans kollegaer at undersøge, præcis hvor god investering, det er. Dette vil hjælpe til at oplyse beslutningstagere, som overvejer at prioritere Kultur på Recept, og især når de planlægger deres budgetter og sundhedsstrategier.
