Find guld i citaterne fra inspirationsseminaret om Kultur på Recept på Fyn

Du kan bruge disse 15 guldkorn til at genopfriske, hvad der skete til inspirationsseminaret– eller til et lille dyk ned i emnet, hvis du var forhindret i at komme og er nysgerrig efter at vide mere om Kultur på Recept-projektet og gevinsterne ved koblingen mellem kultur og sundhed. 

Citat nr. 1 og 2 – Det haster med at udvikle metoder! 
Formand for den politiske styregruppe i Kulturregion Fyn Lars Erik Hornemann bød velkommen og var overvældet over fremmødet:
”Når man ser så mange mennesker, så ved vi, at vi har fat i noget. Vi har drøftet indgående, hvordan får vi det her til at rulle, og nu er vi klar. Det haster med at udvikle nye metoder og værktøjer til at hjælpe borgere med psykiske lidelser. Psykisk sygdom er blevet Danmarks største folkesygdom.” 

I sin velkomsttale citerede han canadiske kunstner Sarah Jane Conklin for at sætte emnet på spidsen.  
“I paint for my mental health. It is a lot cheaper than seeing a therapist, and a lot more fun.” …

3 – Vi har fået en bibel fra WHO, der beviser det 
Stine Keiding, som er programleder i Kulturregion Fyn, præsenterede dagens program og spurgte også, hvad folk håbede på at få med sig fra dagen ved hjælp af onlineværktøjet Mentimeter. Cliffhanger – det får I først afsløret til sidst. 

”Vi har nærmest fået en bibel fra WHO, hvor de igennem 3000 studier får cementeret, at kunst og kultur kan have sundhedsfremmende effekt. Det er et godt værktøj til at sige, at der er evidens, og WHO står bag den evidens. Kan kultur og sundhed noget særligt? Ja, det kan det – nu skal vi til at tale om, hvordan.” 

Se undersøgelsen fra WHO, som Stine – og i øvrigt nærmest alle oplægsholderne - refererede til.

4, 5 og 6 – hvad kan kunst? 
”Når vi glædes i kunst og kultur, så er det fordi vi glædes i spejlet udenfor os selv,” fortalte Benedikte Kudahl, som er cand.psych og skriver Ph.d. om, hvordan kunst virker på mennesker. ”Man har typisk haft en idé om, at kunsten gerne må være rå, måske endda koldblodig og tragisk, men  man har samtidig anerkendt, at det er dens smukke form, narrativ og dens overflade, der er afgørende for, at tilskueren kan finde trøst. Kunsten formidler et budskab, der ikke nødvendigvis har en lykkelig afslutning, men den er heller ikke en splatterfilm.” 

Det er en ældgammel idé, at kunst kan være lægende, fortalte Benedikte Kudahl. I det antikke Grækenland kunne man modtage teaterbilletter fra bysamfundet. Benedikte kigger på det med nutidens briller: 

”Der er meget, der tyder på, at kunst og kultur i sin bredeste forstand har en sundhedsfremmende effekt. Jeg prøver med min forskning at vise, hvordan. Jeg interviewer nogen, som har haft betydningsfulde oplevelser med kunst. Jeg spørger, hvad der er sket sanseligt, følelsesmæssigt, i deres tanker – om det mindede dem om noget, og om, hvad der skete i deres krop. Meget tyder på, at der sker noget i kroppen, som er bemærkelsesværdigt.”

Benedikte anbefalede kronikken ”Kan man måle, når sjælen skælver?” (kræver abonnement på Politiken), fordi den viser den svære forbindelse mellem den diffuse kunst og sundhedsvæsenet, der gerne vil have beviser og tal. 

7 og 8 – Vi mangler løsningen på mentale udfordringer 
Mikkel Ottow er specialkonsulent i Region Midtjylland. Han taler om, hvor efterspurgt de her løsninger er i Danmark og faktisk i hele verden. Man har fokuseret meget på krop og idræt – men nu … 
”Det nye, der er på fremgang, er de mentale udfordringer, som vi ved har betydning for blandt andet samarbejde og samliv. Det kaldes også sam-sygdomme. Det er ikke noget, som medicin eller operationer kan gøre noget ved. Der skal noget helt andet til, og vi har ikke fundet løsningen endnu.”

Han opfordrer kulturinstitutioner til at samarbejde med f.eks. sundhedsafdelingen og beskæftigelsesområdet i kommunerne – og han opfordrer kommunerne til mere samarbejde med kulturområdet. 
”Vi skal have bedre samarbejde, så man også på kulturområdet f.eks. tænker, at biblioteket er for alle vores borgere. Hvordan kan vi fange de borgere, som ikke normalt bruger biblioteket, når vi fra forskning ved, at de kan have gavn af det? Der kommer også nye kulturtilbud, og de tilbud skal det offentlige bakke op om.” 

Du kan se, hvad Mikkel og co. arbejder med i Region Midtjylland på kultursomsundhedsfremme.dk 

Til seminaret viste Mikkel en video med Ben på 8 år, som har en lammelsessygdom, der gør, at hans hænder altid er knyttede.  En tryllekunstnerskole har designet særlige tricks, som kan løse hans og andre børns lammelser. 

9, 10 og 11 – Sådan gør de i Aalborg 
Også Aalborg Kommune har erfaring med Kultur på recept-projekter. De kalder det ”Kulturvitaminer”. Her slog spørgelysten rekord, for mange var nysgerrige på, hvordan de gør i nord. 
”Jeg ringer ud til borgeren for at skabe ro og for at fortælle, at der er noget forudsigelighed i forløbet. Vi skal være i de samme lokaler. Det er de samme kulturguider, som de møder omkring fokusområderne musik og litteratur, og så er der den tredje aktivet, der kan ændre sig,” fortalte Michael Odder Nielsen, kulturkoordinator i Aalborg Kommune.  

De har bl.a. guidet fælleslæsning, hvor en bibliotekar læser højt, og man derefter snakker om det, som teksten sætter i gang hos den enkelte. Michael understreger, at det ikke er en litterær gennemgang – det er ”bare” en snak.
”Noget af det, litteraturen kan, er, at man kan komme til at snakke om nogle tunge ting. Det er næsten altid nogen på holdet, der siger, det er jo ligesom mig og min familie. At deres familie heller ikke ved, hvordan de har det f.eks.. ”  

Tilbagemeldinger fra deltagerne er bl.a., at de oplever at blive mødt med respekt hos kulturinstitutionerne. ”De taler til os, som om vi er helt almindelige mennesker”, har en melding lydt. 
”Det er vigtigt, at deltagerne præsenteres for kunsten og kulturen som den er. Det nytter ikke noget, at de kun skal lytte til glad musik. De skal berøres af kunsten. Nogen fik det dårligt første gang, de lyttede til et stykke musik - anden gang synes det, at det var smukt. ” 

12 og 13 – Det skal være trygt og væk fra hvide kitler og skemaer 
Morten Ronnenberg Møller er generelsekretær i Depressionsforeningen, som har kørt et projekt med Frederiksberg Sundhedscenter og Frederiksberg Museerne. Han talte ligesom folkene fra Aalborg om at give tryghed til deltagerne.
”Det betyder meget, at man kan skabe en tryg atmosfære ved første møde. Det indebærer både noget med rammerne. Hvis du har angst, så kan det at tage bussen hen til stedet, hvor man skal mødes, være meget grænseoverskridende. Det indhold, der bliver præsenteret, skal tilpasses nogen, der er kognitiv udfordret, fordi de i den situation, de nu er. Og man skal briefe grundigt om indholdet på forhånd.” 

I deres projekt mødtes deltagerne to gange ugentligt om dialog, der tog udgangspunkt i forskellige museumsgenstande. Mellem sessionerne var der samtaleforløb. 
”Vi har fat i nogle mennesker som - i hvert fald for nogen af dem - har hvid kittel-forskrækkelse eller kommuneforskrækkelse. De vil ikke have noget med kommunen at gøre, hvor de har været mødt af forløb, der er fastlagt på forhånd, skemaer, de skal udfylde, og hvor de skulle måles og vejes.”

14 og 15 – Og så til evalueringen 
Sara Bruun Jørgensen har skrevet speciale om Sundhedsstyrelsen satspuljeprojekt ”Kultur på Recept” med Nyborg Kommune som case.
”I Nyborg Kommune var der tale om ”det tredje sted” - mødet mellem dig og mig og kunsten. Det er et in-between. Et rum, hvor man kan møde sig selv på ny, hvilket har vist sig at være noget af det mest effektfulde indenfor kultur på recept.” 

Sara Bruun Jørgensen taler særligt for, at man skal være opmærksom på at udvikle et fælles sprog i de her projekter. 
”Der er forskellige kulturforståelser på spil. Når vi skal arbejde på tværs af institutioner og foreninger, så har vi måske ikke et fælles sprog om, hvad er kultur, og hvad betyder sundhed.” 

… og det ender godt!   
Da deltagerne i starten blev spurgt, hvad de eftersøgte på dagens seminar, lå inspiration i top. Da de til sidst blev spurgt om, hvad de så havde fået – lå inspiration så smukt på samme topplacering. 

Hvis du ønsker at høre mere om kultur på recept og udviklingen af en fynsk model for netop det, så kontakt projektleder Mathilde Kihl Kellermann. 

De første fire kommuner, som går i gang med Kultur på Recept på Fyn, er Ærø, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Odense Kommune. De skal arbejde med den voksne målgruppe. I 2023 følger de sidste 5 kommuner i Kulturregion Fyn, og her er fokus de unge. Det bliver indenfor de fire temaer fortælling, musik og sang, billedkunst og natur.  

Kulturregion Fyn har tidligere holdt en såkaldt open call-runde, hvor erfarne kulturaktører kunne melde sig til at klæde nye kulturaktører på. Den succes bliver gentaget. Følg med i nyhedsbrevet og på facebook. 

Se slides fra dagen. 

Du kan også se en video med oplægsholdere fra seminardagen, der gør os klogere på, hvad kunst kan, og hvad man skal have for øje, når man starter et Kultur på Recept projekt.