Tilmelding til Skolekatalogforløb
Kære Lærer,
På siden her kan du booke Kulturregion Fyns Kultur i Natur-skoleforløb HELT GRATIS.
Alle undervisningsforløbene kobler fagene natur/teknologi med praktiske musiske fag og er beskrevet med Fælles mål.
Vi udbyder fire forskellige forløb:
FJORD&BÆLT og filmmager Mikael Woelke udbyder forløb til 5. og 6. klassetrin, der foregår på FJORD&BÆLT.
Eleverne skal opdage tang som levested og lære at anvende en undervandsdrone til at dykke ned i underverdenen.
BOOK DIT FORLØB HER: Besøg FJORD & BÆLT - Havhave og undervands film
KOMPONIST LIV VESTER LARSEN OG KUNSTNER OG DESIGNER MARIA VIFTRUP udbyder forløb til 3.-6. klassetrin der foregår i og omkring skolen.
Eleverne skal gå på opdagelse i nærområdet for at sanse, opleve og opdage naturens lyde. Siden skal de selv skabe en kunstnerisk værk bestående af naturelementer, design, kunst og lyd.
BOOK DIT FORLØB HER: Få besøg af lydkunstner & kunstner
NATURFORMIDLER LASSE USSING OG KUNSTNER TINA KLEMMENSEN tilbyder skoleforløb til 3. og 4. klassetrin, der foregår på skolen.
De skal lære om vilde dyrs livsbetingelser og formgive dem i modellervoks.
BOOK DIT FORLØB HER: Få besøg af naturvejleder & kunstner
ØHAVSAKADEMIET - BITTENHUS tilbyder forløb til 3.-6. klassetrin
Elerven skal gå på jagt i det Sydfynske Øhav og lave et gyotaku tryk. De skal lære om livet på det lave vand og lav et grafisk tryk med japansk teknik
BOOK DIT FORLØB HER: Besøg Øhavsakademiet - Bittenhus - Gå på jagt i det Sydfynske Øhav og lav et gyotaku tryk
Læs mere indgående beskrivelser af forløbene her:
Her vil du også kunne orientere dig om hvilke klassetrin og fag forløbene henvender sig til.
Kulturregion Fyn dækker udgiften til transport i tilfælde af besøg på en naturinstitution, dog ikke inden for egen kommune.
Pladser udbydes i første omgang ud fra hensyn til geografisk spredning. Herefter udbydes de resterende forløb, uden særlige krav.
OBS skoler fra Middelfart er IKKE en del af Kulturregion Fyn
Der er meget begrænsede pladser og tilmeldingen er efter først-til-mølle princippet.
Du modtager en mail fra kunstner, naturformidler eller naturinstitution med nærmere information og med forberedelsesmateriale umiddelbart før jeres besøg.
Vi opfordrer til, at man hurtigt giver besked, hvis man vil afmelde et forløb, så andre kan få glæde af tilbuddet.
Har du spørgsmål vedr. tilmeldingen, så kontakt os ved at sende en mail til Stine Keiding [email protected]
Indsatsområdet Kultur i Natur skal bl.a. styrke og udvikle nyskabende og engagerende kulturprojekter til børn, med fokus på vores fælles kultur- og naturhistorie.
Rigtig god fornøjelse med forløbene.
Med venlig hilsen,
Kulturregion Fyn