Kulturregion Fyn
Verden Filtreret
Hvem: Gjersøe & Rizzi
Hvornår: 1. november 2022 til 1. oktober 2024.
Pulje: Visuel Kulturpulje
Verden filtreret var en kunstvideo-workshop med børn og unge i alderen 12-18 år fra musik- og kulturskoler, der blev afholdt i samtlige kommuner i Kulturregionen. I workshopsne arbejdede deltagerne med optagning og filtrering af reallyd og video optaget med tablets eller smartphones. Video og lyd blev filtreret gennem genbrugsmaterialer som f.eks. plastik eller gamle spande. De forskellige workshops blev afholdt af kunstnerne Niklas Gjersøe og Robert Cole Rizzi, der sammen med deltagerne fik skabt kunstneriske udtryk og udviklede tværæstetiske kompetencer, igennem leg med og udforskning af samspillet mellem genbrugsmaterialer og digitale medier.
Produktionerne blev udstillet på en turnerende audiovisuel kunstudstilling på kunsthuse og biblioteker i fem kommuner. De forskellige workshops har været med til at skabe nye fællesskaber omkring kunsten i en ny ramme, hvor børn og unge fik mulighed for at udtrykke sig i et frit rum, hvor fokus var på fordybelse, kreativitet, leg og udtryk.
Se en film fra tidligere afholdte workshops under samme koncept her: https://youtu.be/p34cRU2bZg4