- for børn og unge, der gerne vil udtrykke sig visuelt.
Mini-design skole
MAED v. designer Nynne Riis Skov er en nyopstartet mini-designskole, hvor Materialer, æstetik og design er i fokus og er en nytænkende unik platform og et kreativt frirum for børn og unge på Langeland.
MAED vil gribe engagementet og skabe rammerne for de børn og unge, der gerne vil udtrykke sig visuelt.
Eleverne undervises i visuelle udtryksformer og i designproces og vil derudover også blive præsenteret for FN’s verdensmål og bæredygtighed som begreb, et mind-set for at tænke design ind i en større sammenhæng og forholde sig til den omverden, vi lever i.
Der vil blive oprettet to forskellige designhold: 10-13 år og 14-20 år.
Undervisningen foregår en–to dage om ugen (alt efter skolernes skema og antal tilmeldte) i en periode på 10 uger på hver skole, 40 uger i alt.