Nyoprettet billedskole i Vollsmose, henvendt til børn og unge mellem 11 og 18 år.
Billedskole i Vollsmose
Nyoprettet billedskole i Vollsmose, henvendt til børn og unge mellem 11 og 18 år. Ungdomscenter Camp U, UngOdense tilbyder en fast ugentlig undervisningsdag, hvor både en kunstner og en pædagogisk medarbejder fra Ungdomscenteret deltager. Skolen har et højt fokus på den enkeltes udvikling, både personligt og i forhold til kreative udtryksformer. De ønsker at give de unge en måde at udtrykke sig på, gennem kunsten skal de finde deres egen stemme og udtryksform.
Udgangspunktet er at de unge skal opleve kunsten, og den visuelle udtryksform, på flere måder. De vil besøge udstillinger og kunstnere som de kan inspireres af, så de lærer at opleve kunsten, og oplever at et visuelt udtryk kan have mange former, sideløbende med at de afprøver og eksperimenterer med deres personlige udtryksform i Billedskolen.
I foråret arbejdes der på en udstilling, hvor de unge kan vise deres egne værker.