Kulturregion Fyn
Kunstnerworkshops for børn og unge i sommerferien
Denne sommer tilbyder Kulturregion Fyn et væld af gratis og kreative workshops for børn, unge og deres familier på Fyn og øerne. Lær for eksempel at lave en animationsfilm i Otterup, en skitse til et gavlmaleri i Nyborg eller at male et maleri på Ærø. Der er masser af spændende workshops at vælge imellem, så gå på opdagelse i vores sommerprogram og find en workshop nær dig - eller hvor du holder ferie.
LÆS alle beskrivelserne herunder, find alle begivenheder på Visuel Kulturs Facebook-side eller LÆS mere om de enkelte workshops, inddelt efter kommune/uge:
Assens/uge26, Langeland/uge 26 og 29, Nyborg/uge 27, Faaborg-Midtfyn/uge 27, Svendborg/uge 27, Ærø/uge 27,Kerteminde/uge 28, Nordfyns/uge 29 AFLYST, Odense/uge 32,
PLAKAT til at printe kan du hente her - send den til dine venner, print den ud og hæng den op på dit bibliotek, turistkontor eller på køleskabet!
Alle kurser er arrangeret under hensynstagen til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for afstand og hygiejne, og nogle arrangementer forgår udendørs under åben himmel.
OBS enkelte workshops kræver tilmelding!
WORKSHOP BESKRIVELSER:
Lav din egne skitse til et gavlmaleri/Tobaksgaarden i Assens, Onsdag d. 30. juni kl. 11- 15 og torsdag d. 1. juli kl. 11-15 på Tobaksgaarden, Assens.
Mød billedkunstner Lisbeth Eugenie Christensen, der har lavet en workshop, hvor hun fremviser og fortæller om de forskellige gavlmalerier, som hun har lavet til flere skoler og institutioner. På værkstedet får alle mulighed for at lave deres egne skitser til et gavlmaleri i lokalområdet, og din skitse bliver helt din egen, da den meget gerne må afspejle dit personlige udtryk og budskab. Har du lyst til at komme med et bud på en udsmykning i dit lokalområde, så mød op og giv dit bidrag.
Målgruppe: 10 år og opefter. Tilmelding er nødvendig: Dagene er éns, så vi anbefaler at man kun tilmelder sig én dag. Tilmelding til onsdag her og til torsdag her
Lav din egne skitse til et gavlmaleri/Bastionen i Nyborg, onsdag d. 7. og torsdag d. 8. juli, på Bastionen i Nyborg
Mød billedkunstner Lisbeth Eugenie Christensen, der har lavet en workshop, hvor hun fremviser og fortæller om de forskellige gavlmalerier, som hun har lavet til flere skoler og institutioner. På værkstedet får alle mulighed for at lave deres egne skitser til et gavlmaleri i lokalområdet, og din skitse bliver helt din egen, da den meget gerne må afspejle dit personlige udtryk og budskab. Har du lyst til at komme med et bud på en udsmykning i dit lokalområde, så mød op og giv dit bidrag.
Målgruppe: Alle er velkomne. Små børn i følgeskab med en voksen. Tilmelding ikke nødvendig - drop-in-arrangement
Marmor-papir-Lab, fredag d. 2. juli mellem kl. 10 og 14 og fredag d. 23. juli mellem kl. 10 og 14 på Langeland Bibliotek
På denne marmoreringsworkshop kan du udforske og lege med farver og mønstre i et lille marmor-lab. Du lærer om de grundlæggende teknikker inden for marmorering samt afprøver det i praksis. I Danmark har vi ikke marmor i undergrunden, og da det før i tiden var både dyrt og besværligt at transportere og anvende marmor, udvikledes teknikken at imitere marmor og sten. Marmorering er overførsel af farvemønstre fra en væskeoverflade til papir. Marmorering laves ved at dryppe små dråber farver ned i et kar. Farverne flyder og spreder sig på væsken, hvorefter man med et enkelt værktøj kan lave forskellige smukke mønstre, som derefter overføres på papir. Der er mange muligheder for at bruge det endelige resultat. Det kan hænges op som et billede eller bruges til kort og æsker.
Målgruppe: 5-13 år (0.- 6. klasse) og deres familie/ledsager/e. Åbent værksted/drop-in-arrangement
AFLYST Animation på mobilen, lørdag d. 24. juli fra kl. 10-14 eller søndag d. 25. juli fra kl. 10 -14 på Nordfyns Billedskole, Ørkebyvej 11, Otterup
Er du til animationsfilm som Cowboy, Hest og Indianer, F for Får og John Dillerman? Så kom og vær sammen med andre unge, som vil lave animationsfilm. Du skal være mellem 8 og 14 år gammel og behøver ikke at gå på billedskolen i forvejen. Det bliver intenst og super sjovt! Efter workshoppen ved du alt om at modellere dukker, bygge kulisser, finde på den gode historie og filme det hele på din mobil. Du må gerne tage en ven med, for vi skal arbejde i grupper. Animation er nemlig alt for sjovt til at lave alene. Det eneste, du skal sørge for, er, at have en mobil eller iPad med.
Målgruppe: 8-14 år. Tilmelding nødvendig, max. 14 deltagere. Du kan tilmelde dig til lørdag her og søndag her
Maleworkshop, Ærøskøbing Bibliotek onsdag d. 7. juli mellem kl. 10 og 15 eller Marstal Bibliotek torsdag d. 8. juli mellem kl. 10 og 15
Vi skal have det sjovt med maleriet og arbejde med forskellige materialer og teknikker. Ud fra et fast motiv af en kendt kunstner skitserer vi vores eget maleri op. Alle får udleveret eget lærred, og der bliver stillet tuscher, akrylmaling og pensler til rådighed.
Resultatet bliver et utal af individuelle udtryk. Man får sit færdige maleri med hjem. Hvis vejret er rigtig godt, så går vi udenfor og maler under åben himmel.
Åbent værksted/drop-in-arrangement for alle børn og deres familier, der bor eller holder ferie på Ærø
På afveje, del I, for Faaborgs unge, mandag d. 5. juli fra kl. 11-15, v. Skaterbanen.
Hvordan er det at være turist, og kan man være turist i sin egen by? Hvad ser du, og kan vi låne hinandens måder at se på?
En workshop hvor vi lærer af hinanden, guider hinanden og tager billeder af det, der ikke altid kan ses. Med billedkunstner Kristian B. Johansson som guide (som ikke kender Faaborg i forvejen) går I sammen en lang tur, hvor I undersøger byens hemmelige rum, baggårde og gemte steder. I undersøger byen igennem hinandens oplevelser og afprøver måder at bevæge jer rundt på samtidig med, at I fotograferer byens bagsider. I får gode tips til at tage spændende snapshots og tips og tricks til at tage jeres fotografi til nye højder. På baggrund af jeres historier og lokalkendskab laver Kristian et alternativt bykort, der danner grundlag for en byvandring med jer som guider! Workshoppen for alle unge i Faaborg og omegn. Tag en ven med og lær din by at kende igen. Som deltager i workshoppens del I forberedes man på at agere guide i workshoppens del II - som selvfølgelig er helt frivilligt. Der kræves ikke forkundskab til fotografi eller særligt udstyr, men tag det med, du har!
Målgruppe: 15+, tilmelding ikke nødvendig - bare mød op!
På afveje, del II, for Faaborgs gæster, turister og andre nysgerrige, torsdag d. 8. juli fra kl. 11 til ca. 14, v. Skaterbanen.
Kom på tur med lokale unge til ukendte steder. Lær byen at kende gennem de unges øjne og opdag alle de hemmelige og gemte steder i Faaborg by.
Tag kameraet/mobilen med, da der vil være rig lejlighed til at tage anderledes billeder af byen undervejs og få kyndig vejledning af billedkunstner Kristian B. Johansson.
Målgruppe: Alle er velkomne, også hele familier. Vi er udendørs, så vi må gerne være mange. Tilmelding ikke nødvendig - bare mød op!
På afveje, del I, for Svendborgs unge, tirsdag d. 6. juli fra kl. 11-15 i FLUKs gård, Vestergade 24-26, 5700 Svendborg .
Hvordan er det at være turist, og kan man være turist i sin egen by? Hvad ser du, og kan vi låne hinandens måder at se på?
En workshop hvor I lærer af hinanden, guider hinanden og tager billeder af det, der ikke altid kan ses. Med billedkunstner Mathias Sæderup som guide går I sammen en lang tur, hvor I undersøger byens hemmelige rum, baggårde og gemte steder. Vi lader som om, vi er i Rom eller finder steder, vi ikke vidste fandtes. Vi uddanner hinanden til at være psykogeografiske turguides til andendagen. Som deltager i workshoppens del I forberedes man på at agere guide i workshoppens del II - som selvfølgelig er helt frivillig. Workshop for alle unge i Svendborg og omegn. Tag en ven med og lær din by at kende igen.
Målgruppe: 15+, Tilmelding ikke nødvendig - bare mød op!
På afveje, del II, for Svendborgs gæster, turister og andre nysgerrige, onsdag d. 7. juli fra kl. 11–13 og igen kl. 13-15. Begge tider med afgang fra FLUKs gård, Vestergade 24-26, 5700 Svendborg.
Kom på tur med lokale unge til ukendte steder. Lær om byens historie set fra andre vinkler og opdag nye sider af Svendborg by. Vi følger i de unges fodspor, fotograferer og går forkert med vilje. Undervejs lærer vi om hinandens måder at se på og de forskellige lag, en by er gjort af. Tag kameraet/mobilen med, da der vil være rig lejlighed til at tage anderledes billeder af byen undervejs og få kyndig vejledning af billedkunstner Mathias Sæderup og lokale unge.
Målgruppe: Alle er velkomne, også hele familier. Vi er udendørs, så vi må gerne være mange. Tilmelding ikke nødvendig - bare mød op!
Papir- og flyveværksted, tirsdag d. 13. juli fra kl. 10-14 og onsdag d. 14. juli kl. 10-14 på Kerteminde Bibliotek, Strandvejen 4-6, Kerteminde.
Drømmer du om et eventyr i flyvermaskine? Bare at flyve der ud af på den blå himmel mod fremmede lande. Og har du en hemmelig ven, måske en krokodille, der skal med på tur?
Med saks, lim og karton skal vi lave flyvemaskiner. Når man folder og ruller karton så kan man bygge alt. Det er kun din fantasi der sætter grænser for hvordan at flyvemaskinen skal se ud.
Målgruppe: Alle er velkomne, også hele familier, men for at være med skal du kunne klippe med en saks eller være i selskab med en voksen. Vi går udenfor hvis vejret tillader det.
Åbent værksted/drop-in arrangement.
WORKSHOP I ODENSE/AFVENTER AFTALE OG DATOER.
Forventes afholdt i uge 32