Kulturens Laboratorium: Nyt inspirationskatalog til skolelærere og kunstnere
I efteråret 2019 udviklede Kulturens Laboratorium i samarbejde med flere fynske skole og kunstnere syv læringsforløb med fokus på æstetiske aktiviteter. Nu har Kulturens Laboratorium samlet op på erfaringerne i et inspirationskatalog, som frit kan benyttes af lærere og kunstnere, der er nysgerrige efter at se, hvordan et forløb med fokus på æstetik kan tilrettelægges.
I inspirationskataloget præsenteres fire forskellige forløb, og hvert forløb med tilhørende dilemmaer, fordele og udfordringer beskrives grundigt. Derudover præsenterer Læremiddel.dk også en didaktisk model i starten af materialet, som med fordel kan anvendes, når man laver forløb med æstetiske læringsprocesser i centrum.
De fire forløb er:
Et æbler er et æble, og og sommetider mere end det - når oplevelser sætter spor i erkendelsen
En casebeskrivelse af et tværfagligt undervisningsforløb om æblet i madkundskab og musik afprøvet 4.a på Sletten Skole, afdeling Otterup.
Trash-art og samtidskunst
Elever fra 7., 8. og 9. årgang arbejder med skrald som materiale og fremstiller kunst, der udtrykker en samtidsrelevant problemstilling.
Den genbrugelige fordybelseshule
Forløbet henvender sig til undervisning i natur og teknologi og har fokus på emnet bæredygtighed og nedbrydelighed. Forløbet gør brug af mesterlæreprincippet og undervisning i eksterne læringsmiljøer.
Byg dit eget kamera og tag billeder
Eleverne stifter bekendtskab med nye håndværksmæssige færdigheder inden for fotografering samt faget Håndværk og Design.
Find hele inspirationskataloget her: At åbne verden gennem æstetiske aktiviteter