Kulturregion Fyn
Kultur & Sundhed
Kulturregion Fyn arbejder over en fireårig periode med kultur og natur som sundhedsfremme. Målet er at forbedre den mentale og sociale trivsel og livskvalitet hos unge og voksne på Fyn.
Det gør vi med afsæt i flere både danske og internationale rapporter, der viser, at kulturen og naturen kan fremme den mentale sundhed:
- I 2016-2019 blev Kultur på recept-konceptet for første gang afprøvet i fire danske kommuner via Sundhedsstyrelsens satspulje. Tiltaget viste gode resultater indenfor en øget trivsel og livskvalitet.
Læs evalueringsrapporten fra Sundhedsstyrelsen.. - I 2019 udgav WHO en rapport, hvor de samlede al den viden, der er indenfor området.
Læs rapport om Kultur & Sundhed fra WHO.
KULTUR PÅ RECEPT - vi finder den fynske model
I 2022 og 2023 vil vi i Kulturregion Fyn afprøve Kultur på Recept-modellen både til målgruppen af voksne fra 31-65 år - og som noget helt nyt til unge fra 15-30 år.
----- hvor og hvornår?
- I 2022 afprøver og udvikler Ærø, Odense, Fåborg-Midtfyn og Kerteminde Kommune en fynsk model til målgruppen af voksne.
- I 2023 afprøver og udvikler Svendborg, Langeland, Assens, Nordfyns og Nyborg Kommune en fynsk model til målgruppen af unge.
Det er en helt ny måde at gøre det på!
Det er nyt i Danmark, at mange kommuner tilbyder Kultur på Recept på samme tid. Ideen er, at kommunerne kan samarbejde om udviklingen af projekterne og bruge hinanden til sparring, erfaringsudveksling og videndeling.
Vi bruger også en helt ny metode til at klæde de lokale kultur- og naturaktører på til at stå for Kultur på Recept-holdene. Til første Kultur på Recept-hold bliver der ansat erfarne mentorer til at inspirere og lære fra sig.
Derudover arbejder vi på at samle og fastholde viden og erfaring indenfor Kultur og sundhedsområdet på Fyn og skabe netværk og videndeling på tværs af de fynske kommuner.
Senest har 5 kommuner i løbet af 2023 afprøvet og udviklet Kultur på Recept forløb og aktiviteter til unge mellem 15 og 30 år med mild til moderat angst, stress, depression og/eller ensomhed.
Fire kommuner har i løbet af 2022 afprøvet og udviklet Kultur på Recept forløb og aktiviteter til voksne mellem 30 og 65 år med mild til moderat angst, stress, depression og/eller ensomhed.
De foreløbige resultater er nu samlet i to evalueringsfilm, der er lavet i et samarbejde mellem Kulturregion Fyn, produktionsselskabet Besyv og forskerne fra institut for Kulturvidenskab.
Filmen med de unge kan du se øverst på denne side - eller her. Og filmen med de voksne finder du her.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder Mathilde Kihl Kellermann på mail [email protected] eller tlf. 20 25 80 86.
Vores
Projekter
Se nogle af vores spændende projekter herØNSKER DU AT DELTAGE I KULTUR PÅ RECEPT?
Se, hvornår næste forløb starter, og hvordan du kan komme med på
fynskkulturpårecept.dk
EVALUERING AF FYNSK KULTUR PÅ RECEPT
Her kan du læse SLUT-evalueringen af Fynsk Kultur på Recept 2024.
Inkl. de kvantitative evalueringer om hhv. den unge og den voksne målgruppe.
Du kan også læse midtvejsevaluering af Fynsk Kultur på Recept og se filmen, som begge er fra 2023 og omhandler forløb for voksne borgere.