Emil Nygård om KulturCamp
- KulturCamp var en virkelig vild ting at opleve. Vi fik prøvet alle mulige ting på campen - øvelser, tanker, overvejelser, og det har virkelig udviklet mig som menneske. Samtidig er jeg blevet mere bevidst om mit udtryk på en scene i den forstand, at jeg er blevet bedre til at være i det og virkelig føle det, når jeg står på en scene. Det var skønt og fedt og vildt, og jeg håber, jeg kan få samme oplevelser i fremtiden. Det var en gave. Og ikke bare selve campen, men menneskerne og hele forestillingen har givet mig noget - især netværket og alle de døre, det har åbnet, har været fantastisk - især for mig som poetry slammer.