EDIT24
EDIT24 er et unikt koncept, der giver elever i 4.-7. klasse på Fyn mulighed for at lave deres egen realfilm eller animationsfilm på mobil og tablet - fra idé til færdigklippet film. Under EDIT24-forløbet inddeles eleverne i mindre grupper, som kaster sig over at skrive en synopsis til en kortfilm, optage klip til filmen på deres mobiltelefon eller tablet, klippe dem digitalt, arbejde med lyd for til sidst at uploade filmen til www.edit24.dk.
Der udvælges hvert år forskellige temaer og benspænd for filmene, som kan ses på www.edit24.dk/konkurrencen/regler/
EDIT24 foregår i de ni fynske kommuner, som er medlem af Kulturregion Fyn. Formålet med EDIT24 er at få filmmediet ud til børn og unge, øge deres forståelse af film og give dem den hands-on-erfaring, som er afgørende for virkelig at kunne forstå filmens sprog.
EDIT24 er en del af projektet "Film for børn og unge" under indsatsområdet "Fyn er Film" i den fynske kulturaftale 2015-19. Projektet er støttet af Kulturministeriet og FilmFyn.
Læs mere på www.edit24.dk
Vigtige datoer i EDIT24 2019
Lokale gallaer:
- Tirsdag 12. marts: 4.-5. årgang, Langeland
- Onsdag 13. marts: Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Assens
- Torsdag 14. marts: 6.-7. årgang, Langeland
- Onsdag 20. marts: Svendborg, Ærø og Nyborg
- Onsdag 27. marts: Odense og Nordfyns
Den Fynske Galla:
Afholdes fredag den 5. april i Scala Svendborg. 4.-5. årgangs prisfest afholdes kl. 9.00-11.30. mens 6.-7.-årgang overtager i tidsrummet kl.12.30-14.45.
Deltagergebyr
Fra skoleåret 2017-18 koster det flg. at deltage i EDIT24 – inklusiv deltagelse i lærerkursus:
1 klasse: 500 kr. ekskl. moms med op til 2 lærere på lærerkursus
2 klasser fra samme skole: 800 kr. ekskl. moms med op til 3 lærere på lærerkursus
3 klasser fra samme skole: 1050 kr. ekskl. moms med op til 4 lærere på lærerkursus
4+ klasser fra samme skole: 300 kr. ekskl. moms pr. klasse med 1 lærer pr. klasse på lærerkursus